Legetøj

Mulighed for legetøjsdag og cykeldage

Vi har legetøjsdag en gang om måneden, typisk den sidste fredag i måneden.

Børnene kan medbringe legetøj i begrænset omfang. Det er vigtigt, at du som forælder aftaler med dit barn, hvad der medbringes. Børnehuset er ikke ansvarlig for at passe på legetøjet, ligesom vi ikke altid ved, hvor legetøjet befinder sig, når barnet afhentes. Det er en god ide at medbringe legetøj, der er robust og ikke i for mange smådele.

Indimellem hører vi forældre blive sure på barnet, hvis legetøjet er gået i stykker, og eller barnet ikke ved, hvor legetøjet er, når barnet skal hentes. Det er rigtig ærgerligt at få en konflikt om det. Så overvej hvilket legetøj der skal med i børnehuset.

Film, computerspil, spillekonsoller, legetøj med lyd, kælke, løbehjul, rulleskøjter og cykler kan ikke medbringes.

Grupperne afholder på skift cykeldage, hvor børnenes cykel medbringes. Cykelhjelmen, som medbringes, skal være korrekt indstillet efter barnets hoved.