Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan

Boeslunde Børnehus har udarbejdet læreplanen ud fra de bestemmelser, der ligger inden for lovgivningen samt Slagelse Kommunes sammenhængende børn- og unge politik.

De nye forkusområder er:

Leg, Dannelse og Forældreinddragelse

 

Fælles lærings grundlag
  • Om det pædagogiske grundlag

    Hvad siger loven om det pædagogiske grundlag?

    Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag.

    Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.

    De centrale elementer er:

    • Børnesyn: Det at være barn har værdi i sig selv.

    • Dannelse og børneperspektiv: Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

    • Leg: Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.

    • Læring: Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

    • Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.

    • Pædagogisk læringsmiljø: Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.

    • Forældresamarbejde: Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.

    • Børn i udsatte positioner: Alle børn skal udfordres og opleve mest ring i lege og aktiviteter.

    • Sammenhæng til børnehaveklassen: Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

     

    Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.

    Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.

  • Barnesyn
    Det at være barn, har værdi i sig selv

    Hvad siger loven?

    Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år.

    Hvordan gør vi?

    • Børn dannes gennem de relationer, de færdes i.
    • Børn har brug for omsorg, udfordringer, tillid og forventninger fra voksne.
    • Børn har brug for at blive set/hørt og forstået af voksne, som forholder   sig til barnet og barnets adfærd.

     Hos os møder børnene nærværende voksne som

    • Er i dialog med børnene,
    • Tror på, at barnet kan efterleve den voksnes forventninger,
    • Anerkender barnets følelser/gode gerninger,
    • Er, hvor børnene er, lytter til dem, trøster dem,
    • Minder børnene om deres gode adfærd/gerninger. 
    • ”Gider” at ”bøvle” med børn, 
    • Børnene kan stole på, og ved, hvor vi er/ hvor de har os –
    • Gør barnet klart, at den voksne har styr på tingene/rutinerne

     Udfordringer, vi er opmærksomme på

    • Når informationer til kolleger fylde mere end opmærksomhed på   børnegruppen.
    • Siger vi godmorgen på samme måde til alle børn?
    • Tid til det enkelte barn (normering)
    • Når forældre vil sætte dagsordenen
  • Dannelse og børneperspektiv
    Dannelsesproces

    Hvad siger loven?

    Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så børnene oplever at have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. Det pædagogiske personale i dagtilbuddet skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin læring og konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge, som personalet er ansvarligt for at skabe. 

    Hvordan gør vi?

    • Vi tager udgangspunkt i barnets personlighed og kompetence, børnenes         spor følges i leg, fortælling
    • Dannelse fylder tidligt i barnets liv; adfærd og relation til andre mennesker   små, som store.
    • Dannelse sker ud fra vores danske begreber/ værdier og normer.

     Som barn

    •  Kende til egne og andres grænser

    Udfordringer, vi er opmærksomme på

    • Hvordan indhenter vi børnenes perspektiv?
    • Nutidens børnekultur udfordrer (børns tiltale til voksne og andre børn.)
    • Forventningsafstemning med forældre(ikke kun ved opstart i børnehuset)
    • Uenighed om dannelsesbegrebet
  • Leg
    Legen har værdi i sig selv

    Hvad siger loven?

    Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

    Hos os handler leg om: 

    • Fantasi – Udforskning – Samspil af elementer (ex.sociale kompetencer/ materialer)

    Barnet møder voksne som:

    • Styrke børns relationer i legen
    • Holder øje med legen, den voksne placerer sig strategisk ved legene.
    • Giver tid nok til leg.

    Udfordringer, som vi ser

    • Hvad er leg for et barn? Barn fortæller, det ikke leger med andre børn.
    • Hvad er leg for voksne? Voksne ser barnet leger med andre!
    • Skal der ryddes op efter hver leg?
    • Børn skal præstere, megen voksen styring.
    • Forventningsafstemme med forældrene, hvilken betydning legen har hos os.
    • Vær obs. på at følge barnets spor(følg børnenes ideer til leg/ hvad er de optagede af)
    • Give tid nok til leg 
  • Læring
    Læring skal forstås bredt

    Hvad siger loven?

    Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.

    Hvad er læring for os? 

    • Børn lærer gennem de relationer og kontekster, de færdes i.
    • Børn har brug for at blive forstået og motiveret for at lære.

    Barnet har behov for:

    • Nærværende personale som i perioder tematiserer læring ex. bevægelse, teater, sprogstimulation
    • Forældre, som er  deres ansvar bevidst ift. påvirkning af barnet (miniforældremøder, samtaler).

     Udfordringer

    • Børnekulturen, barnet er i centrum.
    • Teknologien udfordre både, at IT fylder meget i hjemmet, og de spil på ipad, børn ofte refererer til.

    -Forældre skal være deres ansvar bevidst ift. påvirkning af barnet.

  • Børnefællesskaber
    Pædagogerne sætter rammer for børnefællesskaber

    Hvad siger loven?

    Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende, hvor alle børn skal opleve at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til. I dagtilbuddenes hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det er det pædagogiske personales og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet. 

    Vores syn på børnefællesskaber

    • Relationsarbejde er kernen i pædagogisk arbejde.

    Hos os mærker barnet ved:

    • Samlinger, hvor børn ser hinanden, roser og klapper af hinanden, samarbejder og er afhængig af hinanden.
    • Voksne støtter børnene i at bede om hjælp hos hinanden i stedet for hos en voksen.
    • Afslapningsmassage 
    • Legegrupper, voksne sætter aktiviteter i gang 
    • Ser alle børn.
    • Præsenterer nye legemuligheder.
    • Det fælles 3. enten legen eller den voksne. 

    Udfordringer, vi ser

    • Når forældre blander sig, og f.eks. ikke vil invitere et bestemt barn hjem,
    • Når personalenormeringen ændre sig, og påvirker den planlagte aktivitet.
    • Enkelte børn, som ikke vil deltage, og der mangler en anden voksen til at tage sig af det enkelte barn (alenearbejde).
  • Pædagogisk læringsmiljø
    Udgangspunkt for børns læring

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

    Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

    Vores syn på læringsmiljøet

    • De voksnes refleksion, sprogbrug og handlinger.
    • Fokus på kerneopgaven.
    • Anerkende hinandens faglige handlinger.

    Barnet vil opleve

    • Voksne lytter til børn,
    • Voksne deltager i børns leg(med på en lytter) 
    • Struktur i hverdagen
    • Voksne leder og fordeler.

    Udfordringer, vi ser

    • Opmærksomhed på voksnes magtposition
    • Struktur i legen
    • Tydelighed fra voksnes side  
    • Plads til fordybelse 
    • Voksne skal italesætte, når de skal andet end leg/samvær (går fra stuen).
    • Rollelegen; at dele
    • Børn, som flagre rundt blandt legene. 
    • Ikke kun at levere negative historier til forældre.
  • Forældresamarbejde
    Fokus på at styrke barnets trivsel og læring

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.

    Forældresamarbejde for os er:

    • Vigtigst for samarbejdet er god dialog og kontakt.
    • Afholde møder med forældrene. 

    Barn/familie kan opleve voksne:

    • Have empati uden at være for personlig.
    • Have en professionel afstand.
    • Have ydmyghed, og nærværende i relationen med forældre.
    • Arrangere Familiecafe

    Udfordringer, vi ser:

    • Forældre, som går for lidt op i, hvad vi laver med deres børn. (påvirker   arbejdsglæden)
    • Når forældrene ikke ser vores bekymring 
    • Når familiecafeer nedprioriteres
    • Når forældrene snakker ned om hinanden og hinandens børn.
  • Børn i udsatte positioner
    Alle børn er alles børn

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

    Et udsat barn; set med vores øjne

    Et barn, hvor vilkår omkring barnet udfordrer, ex. familien har svag tilknytning til arbejdsmarkedet/uddannelse, kaotisk opvækst, psykisk ustabilitet i hjemmet

    Børnene kan opleve:

    • Små grupper
    • Aktivitet tilpasset barnets udvikling/situation
    • Personalets relation og kendskab til barnet
    • Personalets positionering ift. hinanden, rum og børn
    • Voksenstyrede aktiviteter.
    • Voksne tackler børnene individuelt, fordi de er forskellige og reagerer på forskellige måder.

    Udfordringer, vi kan opleve:

    • Når personalet er fyldt op af et barns adfærd, hvordan bevares den   gode relation? Lader en kollega tager over? 
    • Alenearbejde, når et barn trækker sig, hvordan kommer barnet med i  fællesskabet. Hvor skal fokus være på gruppen af børn eller på barnet, som trækker sig. 
    • Vi tackler børnene individuelt, fordi de er forskellige og reagere på   forskellige måder.
    • Vi har ikke nok tid til det enkelte barn.
    • Samarbejdet ml. forældre og institution er modsætningsfyldt
  • Sammenhænge ved alle skift
    Barnets kompetencer og tro på egne evner

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

    Brobygning og overgange

    Et skift fra en kontekst til en anden, ex. dagtilbud til skole – hjem til institution – aktivitet til spisning – vuggestue til børnehave

    Som barnet kan opleve:

    • Vise børn/forældre, hvor ting er: toilet, kopper – køkken osv. så børn   bliver bekendt med omgivelser/rutiner
    • Tryghed mellem personale/forældre, så børnene føler sig trygge ved at   være her... at det bliver ok at aflevere.
    • Italesættelse, når vi ser en god leg er igang...” Iiiih, hvor I hygger jer” ”hvor er I gode til at lege.”
    • Opfordring til at se hinanden
    • Voksne er med i lege,
    • Voksen vælger, hvem der leger sammen, sidder ved børnene og forsøger   at skabe nye relationer. 
    • Brugen af rød –gul – grøn + timetimer.

    Udfordringer, vi kan ser:

    • Loyalitet overfor tidsskemaet (mødeplan)
    • Når aktiviteten forstyrres
    • Når skiftet bliver en selvfølgelighed
    • Jobswop, som glider ud ex. skole/dagtilbud
    • Manglende handling på gode input
    • Personale fravær
Øvrige krav til indholdet i læreplanen
  • Inddragelse af lokalsamfundet

    Hvad siger loven?

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.

    Hvad gør vi?

  • Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

    Hvad siger loven?

    Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

    Hvad gør vi?

De seks læreplanstemaer
  • De seks læreplanstemaer

    Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

    Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under­støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.

  • 1 - Alsidig personlig udvikling

    Hvad siger loven?

    Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering,

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

    Hvert halve år laver vi trivselsvurderinger (TOPI; ex. social, psykisk, motorisk, kognitiv udvikling) af hver enkelt barn, og afholder efterfølgende forældresamtaler.

    Læringsmiljø 0-2 år

    Ugeplaner og små læringsgrupper for at skabe kvalitet i dagligdagen, og opmærksomhed på det enkelte barns behov, samt muligheden for at støtte børnene i deres læreprocesser.

    • Fokus på børnenes kompetencer, dannelse, selvværd og zonen for nærmest udvikling, hvor fx selvhjulpenhed.
    • Opmærksomhed på vores voksenroller, og arbejder bl.a. ros, guidning og anerkendelse til børnene

    Vi arbejder med læring gennem hele dagen;

    • Voksenstyrede aktiviteter. 
    • Små opsatte læringsmiljøer, fx tegnebord el. LEGO på gulvet.
    • Organiserede læringsgrupper, der tager afsæt i den aktuelle børnegrupper, samt børnenes kompetencer og zonen for nærmeste udvikling.
    • Frit læringsrum med en trækplaster aktivitet, i form af en voksen sætter en aktivitet i gang, som fx puslespil el. byggeklodser på gulvet.
    • Målet er, at alle børn får mulighed for aktiv deltagelse i børnefællesskaberne. Vi se efter følgende tegn:
      • At barnet er i samspil med andre børn og voksne.
      • At børnene gerne vil deltage.
      • At vi sammensætter små grupper ud fra forskellige behov (alder og køn).

    Udfordringer

    • Sygdom
    • Møder
    • Børegruppens sammensætning og udviklingszone kan udfordre ift at tilpasse lege og aktiviteter til børnene udviklingazone.
    • Forældresamarbejde kan udfordre da børnene deler deres tid mellem hjem og institution; vuggestuen ser primært på børnegruppen, hvor forældre har øje på eget barn.

    Læringsmiljø 3-6 år

    • Beskriver, hvordan børnehuset hjælper barnet med videre udvikling samt, hvad forældrene kan gøre derhjemme for at fremme udvikling.
    • Tager hensyn til forskelligheder, arbejder med barnet behov, og etablerer dem i fællesskabet på stuen. 
    • Opdeler børnegruppen i mindre grupper for at lave specifikt målret tede aktiviteter (især sproglige) som passer bedst muligt til den enkelte aldersgruppe eller udviklingszone.
    • Understøtter barnet på legepladsen ved at finde forskellige legeredskaber, så den gode leg kan forsætte.
    • Støtter ved at få gjort en tegning/ perleplade mm. færdig, som vil være svært at få klaret alene.
    • Holder dagligt samling med aktiviteter, hvori børnene træner deres fortælleevne, hukommelsen, og følelse af at være enkelt individ med en stor betydning i fællesskabet:
      • Snakker om forskellige emner, hvor vi inddrager børnene og deres oplevelser. Børnene markere sig ved håndsoprækning og kommer med deres input.
      • Læser ( dialogisk læsning)
      • Synger
      • Bevægelseslege
      • Leger med musikinstrumenter
      • Laver hukommelseslege

    Udfordringer

    • Når forældre ”glemmer” deres del af aftalen.
    • Normering
    • Personalefravær

     

  • 2 - Social udvikling
    Fællesskab - Empati - Relationer - Forskelligheder

    Hvad siger loven?

    Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

    Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

    Læringsmiljø 0-2 år

    Vi arbejder med

    • At skabe forskellige fællesskaber for børnene sammensat ud fra alder, køn, interesse, udfordringer og behov.
    • Små grupper.
    • Børnenes oplevelse af at være en del af “hele” børnehusets fællesskab.
    • Børnenes følelser ved at være nærværende, omsorgs fulde voksne. 
    • At hjælpe børnene med at skabe relationer til de andre børn uanset alder, ressourcer og kultur.
    • At hjælpe med at ”forstørre” børn, som bevæger sig på kanten af legefællesskaberne.
    • Indgå i børnenes leg med henblik på at støtte børn, så de bliver en del af legefællesskabet.
    • Opmærksomhed på, at nogle børn af og til er ekskluderet, og at de voksne har ansvaret for at hjælpe børnene ind i fællesskabet igen.

    Vi er opmærksomme på

    • At følge børnenes spor og initiativer i løbet af dagen, de kan fx opstå omkring de voksnes initiativer/lege og aktiviteter, sanglege og oplevelser, børnene har haft i løbet af morgenen.

    Vi

    • Skaber aktiviteter el. lege, så børnene kan vælge til eller fra, alt efter deres behov og interesse.
    • Italesætter overfor børnene, at det er fint at være forskellige og fremhæver forskellighederne.

    Udfordringer

    • Sygdom i blandt både børn og voksne
    • Møder
    • Vejret
    • De fysiske omgivelser
    • Dertil kan selve børnegruppen være en udfordring ift. at tilpasse lege og aktiviteterne børnenes forskellige
    • Forældresamarbejdet kan være en udfordring, da børnene deler meget af deres tid mellem hjemmet og institutionen. Derfor sker meget af deres udvikling begge steder og under visse forhold kan det være svært at tilgodese det, der er i barnet stærkeste interesse.

    Læringsmiljø 3-6 år

    • Holder daglige samlinger.
    • Understøtter børnene gennem leg. 
    • Har legegrupper.
    • Afvikler teater.
    • Har voksen ledelse; børnene sættes sammen i legegrupper for at danne andre relationer.
    • Øver børnene i at lære at dele og hjælpe hinanden.
    • Øver børnene i at vente på hinanden ved bla. spisning – kø ved toilettet – spiller fysiske spil.

    Udfordringer

    • Normering.
    • Manglende forældreansvar.
  • 3 - Kommunikation og sprog
    Skal bidrage til at barnet forstår sig selv og andre

    Hvad siger loven?

    Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

    Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

    Læringsmiljø 0-2 år

    • Snakker med børnene om forskellige emner, fx dyr.
    • Samtaler hvor vi følge barnets initiativ.
    • Opfordre børnene til at deltage i samtalerne, og er bevidste om at være tålmodig i dialogen, så børnene oplever at blive hørt.
    • Bekræfter barnet i, at det er blevet set og hørt, både nonverbalt og verbalt.
    • Bevidstgør egen og andres kommunikation og sprog.
    • Sætter ord på egne og andres følelser, handlinger og “tanker”.
    • Afkoder og aflæser omverdenen.
    • Bruger sproget til at styrke fællesskabet, ved at benævner initiativer, handlinger, følelser og tanker.
    • Opmuntre børnene til at være aktive deltagende.
    • Understøtter, guider og observerer børnenes sproglige kompetencer ved at veksle mellem at gå foran, ved siden af og bagved barnet.
    • Anvender bevidst musik, sang, rim og remser og rytmer sprogstimulerende.
    • Læser dialogisk for at styrke børnenes ordforråd og kommunikative kompetencer.  

    Udfordringer 

    • Sygdom blandt børn og personale
    • At give tid og plads til hinanden
    • At blive afbrudt af praktiske opgaver
    • Personalet placering/posionering ift. børnene.
    • Når personalet har svært ved at forstå barnets initiativ.
    • Forældres manglende interesse for det pædagogiske arbejde

    Læringsmiljø 3-6 år

    • Vi holder daglige samlinger
    • Samtaler med børnene.
    • Læser dialogisk læsning/højtlæsning.
    • Synger – sanglege.
    • Leger bevægelseslege i hallen.
    • Taler med børnene om ordenes betydning.
    • Øver rollelege.
    • Forlænger Kanon Villads fra Valby, ud over den anbefalede periode
    • Storebørnsgruppen opfører teater.

    Udfordringer

    • Børnenes manglende koncentration
    • Forældre, der ikke læser med/for deres barn.
  • 4 - Krop, sanser og bevægelse
    Børn skal opleve bevægelsesglæde både i ro og aktivitet

    Hvad siger loven?

    Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

    Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

    Læringsmiljø 0-2 år

    • Har bevidst udvalgt forskellige legeredskaber, som udfordrer forskellige elementer af børns motoriske og sanselige udvikling.
    • Indretter stuen til, at der er plads til motoriske aktiviteter.
    • Har hallen til rådighed en gang hver anden uge, hvor vi laver forskellige motoriske aktiviteter.
    • Tager på gåture og løbecykelture i nærområdet.
    • Bruger nærområdets muligheder for forskellig fysisk udfoldelse såsom hallen, sportspladsen, legepladsen, skaterbanen og skov.
    • Benytter dagligt vores legeplads, som indbyder til at løbe, klatre, rutsje, snurre rundt, gynge og cykle – kan indrette et puderum, og udforske sanserne gennem forskellige aktiviteter.
    • Italesætter børnenes bevægelser og kropslighed.
    • Sætter ord på det, vi tror børnene sanser omkring dem ift. at gøre børnene bevidste om det, deres krop må føle, og hvad og hvordan kroppen kan og ikke kan, samt hvad elementerne hedder.

    Vi

    • Støtter og udvikler børns kropsforståelse, sanser og kropsbevidsthed.
    • Motiverer børnene til at bruge kroppen, sanserne og prøve nye ting i fællesskab ved at være gode rollemodeller.
    • Er opmærksomme på, at barnet skal opleve glæde ved  sanseople velser, fysisk udfoldelse, samt ved at bruge og mærke sin egen krop.
    • Arbejder med, at barnets kondition og udholdenhed styrkes ved at motivere og udfordre barnets grænser.
    • Er opmærksomme på, at børnene skal have mulighed for at opleve krops- og bevægelsesglæde, samt at de bliver fortrolige med deres krop og sanser.
    • Arbejder med at give børnene mulighed og plads til at udforske, initiere og afvise på deres egne præmisser, grænser og følelser.
    • Bruger mundstimulering –kropsmassage- sanglege og rytmik – kreative udfoldelser med fx maling, lim og tilhørende elementer.

    Udfordringer 

    • Børnegruppen være en udfordring ift. at tilpasse børnenes udviklingsmæssige niveau, så alle har mulighed for at udforske deres kropslige udfoldelser i “zonen for nærmest udvikling”.
    • Ligeledes kan barnets egen grænse også være en udfordring ift. at barnet fx er forsigtig el. usikker på sine egne kompetencer og evner.
    • Personalets egne grænser for lege og aktiviteter kan være en udfordring ift. at børnene får lov til at udforske “zonen for nærmeste udvikling”. Dette gælder også ift. forældrenes grænser, derfor er det vigtigt med et godt forældresamarbejde
    • Forældres manglende tillid til personalets vurderinger og faglige viden vedr. bl.a. barnets udviklingsniveau, zonen for nærmest udvikling og ikke mindst ift. sikkerhed kan også være en udfordring, da børnene deler meget af deres tid mellem hjemmet og institutionen. Derfor sker meget af deres udvikling begge steder og under visse forhold kan det være svært, at tilgodese det der er i barnet bedste interesse.

    Læringsmiljø 3-6 år

    • Laver sanseforløb med børnene, hvori vi arbejder med de 5 sanser: lytte, smage, føle, syns og lugtesansen.
    • Tager hver 14. dag op i vores lokale sportshal, hvor vi leger med de redskaber, hallen tilbyder og har forskellige voksenstyret aktiviteter.
    • Råder (og bruger) vores fantastiske store og dejlige legeplads med mange muligheder for fysisk udfoldelse og stimulering af sanserne.
    • Laver en årlig blomster/ familiedag, hvor børnenes familiemedlemmer bliver inviteret til at plante blomster og lave snobrød.
    • Har en høj som bliver til kælkebakken om vinteren.
    • Har bygget insekthotel.
    • Leger vi vandkamp (sommer)
    • Nyder alt den tid udendørs, som vi kan komme til. 
    • Har turdage hver 14. dag hvor vi tager ud i lokalområdet eller med bus til de nærliggende byer og skovområder. 
    • Besøger kirken, snakker om traditioner og kigger på gravsten.
    • Tager på udflugt til Mindeparken, hvor børnene får brugt deres krudt på at løbe op og ned, og vi leger ved det nybygget shelterområde.
    • Besøger biblioteket, som ofte tilbyder arrangementer, vi deltager i, tager i det Røde Pakhus og ser teater/koncerter.
    • Besøger Kløverhaven.
    • Har jævnligt arrangementer med naturskolen
    • Synger mange forskellige sange med fokus på kropsdele 
  • 5 - Natur, udeliv og science
    Børn skal have erfaringer med natur og blive nysgerrige

    Hvad siger loven?

    Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

    Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

    Læringsmiljø 0-2 år

    • Udforsker naturen omkring os.
    • Følger årstidernes skiften
    • Kigger på insekter i forstørrelsesglas, og kigger op i himlen på skyernes forandring
    • Hopper i vandpytter, leger med mudder, laver vandbaner og vandleg
    • Sår frø,som vi ser spirer og efterfølgende udplanter.
    • bruger nærområdet til gåture
    • italesætter hverdagens små naturfænomener, science-forsøg og levende elementer
    • har fokus på børnenes glæde ved naturen
    • er ude dagligt
    • sørger for at børn under 2 år sover ude i barnevogsrummet

    Udfordringer

    • Sygdom blandt børn og voksne
    • Mødevirksomhed
    • De fysiske omgivelser - Vejret
    • Personalet egen viden og grænser omkring naturens elementer, lege og aktiviteter.
    • Børnegruppens  individuelle udvikling og interesse for udforskning, forståelse, reaktion og handling kan begrænse muligheden for fordybelse i natur og naturfænomener 
    • Forældres manglende tillid til personalets vurderinger og faglige viden og bla. barnets udviklingsniveau, udviklingszone og sikkerhed kan være udfordret af forældres fokus på eget barn og ikke børnegruppen.

    Læringsmiljø 3-6 år

    • Følger Kanon, og udvider Krible-Krable i samarbejde med 0. klasse på Boeslunde Skole.
    • Holder båldage.
    • Tager på ture til skov/strand.
    • Bruger legepladsens herligheder; smådyr/insekter/træer/buske.
    • Benytter Naturskolens arrangementer.

    Udfordringer

    • Børnene har svært ved at give plads til hinanden, når vi ”underviser” i naturen.
  • 6 - Kultur, æstetik og fællesskab

    Hvad siger loven?

    Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

    Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

    Pædagogiske mål for læreplanstemaet

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

    Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

    Læringsmiljø 0-2 år

    • Har fokus på de forskellige kulturer og fællesskaber, der er i børnehuset. 
    • Pirrer børnenes fantasi, kreativitet og nysgerrighed.
    • Har vi fokus at sikre, at børnene indgår i forskellige fællesskaber.
    • Er bevidst om samfundets værdier, og ønsker at give danske værdier videre til børnene.
    • Har struktur i hverdagen 

    Udfordringer

    • Sygdom blandt børn og personale
    • Mødevirksomhed
    • Børnene individuelle udviklingsniveau, hvor er de deres udforskning, forståelse, reaktion og handling kan begrænse barnets mulighed for at nå  næste udviklingszone.
    • Personalets egne grænser og viden for kulturelle og æstetiske udfoldelser kan være en udfordring ift. at børnene får lov til at udforske.
    • Forældresamarbejdet kan være en udfordring, idet at børnene deler tiden mellem de to steder, og det kan være svært at tilgodese det enkelte barn bedste udvikling
    • Forældresamarbejde kan udfordre, da børnene deler meget tid mellem vuggestue og hjemmet og udviklingen sker begge steder. forældre ser på eget barns udvikling og behov, personalet vurderer på børnegruppen som helhed i deres planlægning.

    Læringsmiljø 3-6 år

    • Tager jævnligt på besøg i Boeslunde kirke, hvor vi snakker om kirkens begivenheder og den kristne tro. Til jul har vi en fast tradition med at komme til julegudstjeneste i kirken, hvor præsten fortæller om Jesus fødsel. 
    • Fejre de danske traditioner, bruger de tilbud, som kommunen tilbyder af teater/koncerter: 
      • Tager på Boeslunde skole, når 3. Klasserne på invitere os på en teater forestilling, som de selv har lavet. 

    Vi:

    • Har et godt samarbejde med Boeslunde plejehjem, hvor børn og ældre laver gymnastik sammen med en plejer. Vi synger sange sammen og laver forskellige bevægelseslege. Til fastelavn bliver vores Solsikkegruppe inviteret på plejehjemmet for at fejre fastelavn. 
    • Samarbejder med Boeslunde skole: 
      • Afholder vi en fælles motionsdag, hvor børnehusets og skolens personale planlægger forskellige aktiviteter for selve dagen. 
    • Er kreative med vores børnegrupper og bruger lækre materialer.
    • Finder genbrugsmaterialer vi kan bruge i vores kreativiteter.
    • Samler skotøjsæsker til sansekasser og syltetøjsglas, vi maler eller pynter med decopage.
    • Inddrager naturen i vores kreative aktiviteter.
    • Bruge vores lokalområde samt tager på tur til skov og strand, hvor vi samler sten, grene, blade, blomster og mange andre ting. 
    • Tager vi på frugt/ bær tur og samler blommer, æbler og brombær, som vi bruger i forskellige retter og guffer ved frugttid på stuerne. 
Evalueringskultur
  • Evalueringskultur

    Hvad siger loven?

    Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

    Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Evalueringen skal offentliggøres.

    Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam­menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

    Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen.

    Vores evalueringskultur

    Vores evalueringsredskab er ”Skema til handling/ udvikling,” skemaet udfyldes ved projekter/KIDS/handlingsplaner her præciserer punktet; Opfølgning, hvornår/hvordan der følges op.

    • Dialog på stuemøder
    • MarteMeoforløb referater.
    • TOPI forældresamtaler 2 gange årligt
    • En gang årligt (juni) evalueres læreplansarbejdet samlet på personalemødet.

    Udfordring, vi ser:

    • Hvordan vi får forældrene med, hvordan gør vi forældre interesseret i læreplanen?
    • Kommentar: læreplansblomsten gøres synlig i huset
Evaluering af læreplan
  • Erfaringer fra coronaperioden
    Hvordan har coronaperioden påvirket vores læreplansarbejde?

    Personalets oplevelser af coronatiden:

    • Det har været svært med de meget begrænsede tilbud af legetøj
    • Rutinerne har været svære at nå at indarbejde, konstante ændringer af regler/anbefalinger
    • Større grupper børn ved samme legetøj, fordi der ikke har været legetøj nok at fordele dem.
    • Manglende fordybelse ex. spil har ikke været tilgængelige
    • Børnene er blevet trænet i at sidde længere og holde fokus på nogle få ting.
    • De er blevet tvunget til at dele.... der skal være nok til alle… accept af begrænset mængde legetøj
    • Børnene er ikke så flagrende, fordi der er begrænset legetøjsmuligheder
    • Mindre konstant forkølelse.
  • Pædagogisk praksis siden sidste tilsyn
    Hvornår kan man se, at det er barnets perspektiv, vi arbejder ud fra?

    Personalets reflektioner:

    Børnehaven:

    • Børnene tager selv initiativ til at tage puslespil og andre ting frem fra skabet, og bliver støttet heri.
    • Børnene får valgmuligheder i forhold til lege
    • Vil du lave sandslot / gynge med mig? ...... voksen siger ja og leger med

    Den voksne skal være opmærksom på puderummet, hvad skal de lave derinde?

    • Børnenes ret til den voksenfri zone.
    • Som grupperinger til en voksenstyret aktivitet
    • Bevidstvalgte/voksenstyrede valg af børn for at skabe/nyde legerelationer i fred for de andre børn
    • Tilladt rum at larme i og mosle rundt ( træne arusal)
    • Et rum, hvor børn med gang kan lege, og den voksne herved ikke konstant skal tysse børnene
    • Et rum børnene kan lytte til musik i
    • Børnenes frirum (uden voksne holder øje)
    • Indretning/funktion af rummet er i gang pt. aftales med børnene, hvilken leg der skal leges i rummet.

     

    Vuggestuen: 

     Børnenes selvvalgte aktiviteter fylder meget. Hvilke pædagogiske overvejelser har I gjort på disse bemærkninger?

    • Læringsgrupper foregår hver formiddag (faste grupper/fast voksen)
    • Faste arbejdsopgaver; alle personaler ved, hvad de skal, hvornår
    • Børnene tager selv initiativ til at tage puslespil og andre ting frem fra skabet, og bliver støttet heri.
    • Børnene hamrede i bordet (der blev taget trommer frem)
  • Personalets ønsker
    Personalets ønsker

    Personalet ønsker mere fordybelse til børnene:

    Hvordan oplever personalet at have mere tid til fordybelse med børnene?

    • I de små grupper er der ofte fordybelse, dog kan enkelte børn fylde så meget, at den voksne alligevel må koncentrere sig primært om bestemte børn
    • Opmærksomhed på de stille børn, som klarer sig selv, men har stort behov for samvær.
    • Vuggestuebørnene gode til selv at søge de voksne.
    • Når børnene vågner fra middagssøvn på forskellige tidspunkter, er der tid til samvær mellem barn og voksen – ligesom det sker ved bleskift.

    Personalet vil gerne udfordre hinanden fagligt... af hvem, hvordan, hvornår?

    Hvilke pædagogiske overvejelser har I gjort på disse bemærkninger 

    • Fælles yogaundervisning
    • Det er legalt, at vi alle er forskellige, og forældrene ikke er lige vilde med alle personaler - vi er åben om at snakke om hinandens svagheder og støtter/ kommer med ideer til hinanden
    • Hjælper hinanden med at tage over, når et barn fylder, og det bliver svært for den enkelte
    • Det er tilladt at stille spørgsmål ved hinandens handlinger samt "at  stjæle” fra hinanden i forhold til gode ideer både kreativt og opdragelsesmæssigt.
    • Give ideer til hinanden, hvis en kollega fortæller om problemer/har det svært med et barn
    • Faglige snakke omkring problemløsning; ikke bare sige, ”det forstår jeg godt” eller ”det kender jeg godt”
    • Dele erfaringer – faglige snakke, der ikke er/bliver personlige ”du gjorde sådan; kunne denne tilgang være mulighed”
Siden er sidst opdateret 14. oktober 2021